Forretningsfolk vil ikke flyve langt til lavpris

Norwegian business classNorwegians problemer med Dreamliner har ikke påvirket de forretningsrejsende indstilling til lavprisfly over Atlanten.

I Resegeometris seneste brancheundersøgelse – Nordic Business Travel Forecast & Challenges 2014 – har 4.000 nordiske erhvervsrejsende, som rejser på Asien og Nordamerika, bedømt sandsynligheden for, at de vil benytte flyselskaber med lavprisprofil på langdistancer.

53% siger bestemt nej til at benytte lavprisselskaber mod 52% for et år siden, mens 36% anser det for sandsynligt, at de vil gøre det, og 11% at det er meget sandsynligt.

De mest negative er de svenske forretningsrejsende, som i år har fået selskab af nordmændene. I både Norge og Sverige siger 56%, at det er usandsynligt, de vil rejse til lavpris, mens de danske forretningsrejsende er mere positive og blot 36% fastholder at det er usandsynligt.

”Som lavprisselskab har man stadig meget at bevise, hvis man vil tiltrække forretningsfolk til langdistanceflyvninger, og med en så uheldig start, som Norwegian har haft med sine nye Dreamliners hjælper naturligvis ikke med i den sammenhæng. Problemerne har dog på kort sigt ikke påvirket de Nordiske forretningsrejsendes indstillin nævneværdigt”, siger Jan Borg, viceadm. direktør på Resegeometri Nordic AB.