Forretningsrejsende gider ikke langruter med Norwegian

Omvendt har lavprisselskabers langruteflyvninger heller ikke forretningsrejsende som første prioritet i kundesegmentet – bl.a. fordi lavprisselskaberne næppe kan tilbyde daglige flyvninger.
Ryanair har ingen konkrete planer om at åbne langruter, men har luftet muligheden. Omvendt er Norwegian så langt fremme med sine planer på området, at selskabet efter planen fra slutningen af næste år begynder at modtage sine første Boeing 787’ere.
 
Selskabet skal i første omgang have fem eksemplarer – og har sagt, at til at starte med skal man flyve langruter til New York og Bangkok fra Oslo og Stockholm. København må vente…
Svenske Resegeometri har igen taget pulsen på nordiske forretningsrejsende – Forecast & Travel Behaviour 2012 – og spurgt 3.000, om de kunne tænke sig at flyve i forretnings øjemed med f.eks. Norwegian.
Halvdelen af de adspurgte siger, at det skal de ikke – 38 pct. svarer, at det da er en mulighed, mens 12 pct. siger, at det skal de sandsynligvis.
Svenske erhvervsrejsende er mest afvisende overfor Norwegian på langruter, nej tak siger 55 pct., mens danskerne er de mest imødekommende i undersøgelsen – 42 pct. siger, at de ikke vil bruge Norwegian på langruterne.

Skrevet af Redaktionen