Fortsat passagerboom på Finnairs ruter til Asien

Fra januar til oktober i år rejste 1,3 mio. til og fra Fjernøsten via Helsinki – det er 108.000 flere end samme periode i 2011.

Tallene kommer fra det finske luftfartsvæsen. Finnairs hjemmebase holder dermed stillingen som Nordeuropas største gateway til det asiatiske marked, noterer Finnair.

Ifølge Finavia, som driver lufthavnen i Helsinki, voksede trafikken til Singapore 15 pct. i oktober i år i forhold til samme måned sidste år, der var samme vækstrate på ruterne til Kina, 14 pct. til Thailand og 8 pct. til Japan.

Finnair har over 300 afgange om måneden til sine destinationer i Asien: Bangkok, Beijing, Delhi, Chongqing, Hong Kong, Nagoya, Osaka, Seoul, Singapore, Shanghai og Tokyo.