Fortsat stor passagervækst for Ryanair

ryanairRyanair fastholdt sit vækstspor i oktober, hvor passagertrafikken steg med 13% i forhold til oktober sidste år og nåede op på 10,9 millioner rejsende.

Oktobertallene gav det store lavprisselskab et samlet passagertal for de seneste 12 måneder på 114,4 millioner, en vækst på 16% i forhold til de foregående 12 måneder.

Flyselskabets load factor steg i oktober med en enkelt procentpoint til 95%.

Marketingchef Kenny Jacobs mener, at årsagen til væksten er lavere billetpriser og fortsat succes med selskabets ‘Always Getting Better’ program for forbedrede rejseoplevelser.