Fortsat uenighed mellem Skat og Rejsebureauforeningen

Der blev ikke noget forlig og fælles fortolkning af, hvordan man skal udregne og afregne moms på fortjeneste af pakkerejser i Danmark fra årsskiftet efter et EU-direktiv. Danmark er et af de sidste lande, som ikke har gennemført ordningen, men der er vidt forskellige måder at nå frem til et acceptabelt resultat.

 

"Vi var ikke så langt fremme, at vi som ventet kunne indkalde medlemmer i denne uge, " siger adm. direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, Lars Thykier. "Der er stadig mange helt uafklarede spørgsmål. Den mest enkle, som bl.a. bruges af turoperatører i Sverige, kan vi tilsyneladende ikke komme igennem med."

 

Pakkerejser indenfor EU som faktureres fra årsskiftet skal have moms på til forbrugerne. Det gælder også charterejser. Løst anslået stiger prisen på EU-pakkerejser med et sted mellem 2 og 4 %”.

Skrevet af redaktionen