Fortsat vækst for Norwegian

norwegian2,9 millioner passagerer valgte at flyve med Norwegian i juli, hvilket svarer til en vækst på 9% i forhold til juli sidste år.

Belægningen steg med 0,8 procentpoint til 94,6%, mens RPK steg med 15% og kapacitetsvæksten, ASK, steg med 14%.

”Vi er meget tilfredse med, at så mange valgte at flyve med Norwegian i juli. Trods en dårlig start på måneden, som desværre påvirkede rejseplanerne for alt for mange af vores kunder, viser trafiktallene, at den positive passagerudvikling fortsætter, og at belægningen er solid i alle markeder”, siger Norwegians koncernchef Bjørn Kjos.

Norwegians flådefornyelse fortsætter i 2016 med levering af 21 nye fly. En fabriksny Boeing 787-9 Dreamliner blev leveret i juli.