Fortsat vækst for Tysklands turisme

Erfurt-Tyskland-Gislev-2Statistisches Bundesamt melder igen om pæne stigninger i juli. Fra januar til juli 2013 var der over 40,1 millioner udenlandske overnatninger på overnatningssteder med ti senge og derover. Det er en stigning på 3,4% i forhold til samme tid sidste år.

”Trods vanskelige forhold på nogle af de vigtige markeder er Tyskland et af de mest populære rejselande med flere overnatninger fra måned til måned“, siger Ernst Burgbacher, medlem af forbundsregeringens turismeudvalg.

”Det flotte sommervejr i juli har lokket mange til et Tysklandsbesøg og resulteret i en stigning på næsten 4%. Dermed kan vi glæde os over en yderst positiv udvikling i årets første syv måneder, hvor internationale gæsters overnatninger steg med 3,4%“, siger Petra Hedorfer, CEO for DZT.

Med mere end 30,3 millioner overnatninger fra januar til juli  tegnede europæerne sig for et plus på 3,3% i forhold til året før.

Nabolandene stod igen for pæne stigninger, og Danmark er fortsat pænt med fremme i feltet med næsten 1,8 millioner overnatninger – et plus på 3,6%. Alene i juli blev det til over 600.000 danske overnatninger. Fra Schweiz var der over tre millioner overnatninger – plus 5%, fra Storbritannien plus 8%, fra Østrig plus 3,9%, fra Frankrig plus 2,6% og fra Polen plus 10,1%.

I årets første syv måneder tegnede gæsterne fra Rusland sig for knap 1,5 millioner overnatninger– et plus på 18,6%. De kinesiske gæster sørgede med næsten 940.000 overnatninger for et plus på 10% og stadfæster Kinas position som det vigtigste asiatiske marked for Tyskland.