Fra Aalborg til Phuket

Rejserne fra Aalborg Lufthavn gennemføres af både Spies og Star Tour. Der er afgang søndag den 10. januar 2010, midt i højsæsonen i Thailand. Der er tale om 14 dages rejser med fly og hotel, og salget er allerede startet på grund af den store interesse for Thailand og især Phuket, oplyser Spies-direktør Jan Vendelbo.

  

Det er en Airbus A330-300 fra Thomas Cook Airlines med plads til 405, der skal flyve turen. Der er foreløbig kun planlagt den ene afgang fra Aalborg, men bliver rejserne solgt hurtigt, er der mulighed for endnu en flyvning.

  

Ud over Phuket kan gæsterne vælge feriesteder som for eksempel Krabi/Ao Nang og Koh Phi Phi.

 

Skrevet af Flemming Juul