Fra vor egen verden: Nye tider på takeoff.dk

Fra mandag udkommer takeoff. dk et par timer senere end normalt. Nærmere betegnet kl. 10.

 

Det er der flere grunde til, men det skyldes dels et ønske fra mange læsere, som har sagt, at det ville være rart at få morgenens dynge af mail ekspederet, før man kan få tid til at studere nyhederne lidt grundigere.

 

Dels at redaktionen på den måde kan indhente kommentarer fra de vigtigste nyheder. Og få børsmeddelelser med i nyhedsbuketten. Vi kan også nå budskabet i morgenens vigtigste pressemeddelelser.

 

Det vi inside i pressen kalder for solonyheder – noget man er helt alene om – kan sagtens vente et par timer. Og den slags har vi heldigvis mange af. Vi ved udmærket, at man aldrig kommer foran ved at løbe i andres fodspor.

 

Og foran ønsker vi fortsat at være. Og så har vi for resten heller ikke tænkt på at ændre vort vel indarbejdede navn. På gensyn mandag kl. 10.

 

Skrevet af Ejvind Olesen