Frankfurt-strejken udvikler sig

Det har medført nye strejkeaktioner der startede i morges klokken 05.00 og skal vare i 48 timer.

Det er jordpersonale og flyveledere, der fortsætter strejken. Fagforeningen GdF, Gewerkschaft der Flugsicherung, udtog i torsdags en del af sine medlemmer til strejke, hvilket førte til, at 172 flyvninger blev aflyst. Fredag udvidede GdF strejken og udtog 200 medlemmer til strejke fra klokken 08:00 til 22:00; 290 flyforbindelser blev ramt.

Nu melder GdF at den planlagte strejke på 24 timer fra mandag morgen vil udvides med et ekstra døgn frem til onsdag morgen klokken 05.00.

Fraports ledelse hævder, at man kan opretholde op imod 70% af trafikken. Det betyder, at mindst 375 af lufthavnens 1.250 flyvninger bliver aflyst i dag. Allerede i morges var 223 flyvninger mandag aflyst.

Parterne står langt fra hinanden. På den ene siden ønsker Fraport at flytte jordpersonalets kontrakter til en ekstern aktør for at slippe af med sine arbejdsgiverforpligtelser, hævder Markus Siebers, repræsentant for fagforeningen. På den anden side lyder søndagens mæglingsforslag på et månedligt løntillæg på mellem 200- og 1.600 Euro.

Skrevet af Flemming Juul