Frankrig stadig verdens største turistdestination

800px-France_Loir-et-Cher_Chambord_Chateau_0385 millioner besøgende i 2013 sikrede, at Frankrig kunne bevare positionen som verdens-top. Kineserne viser stigende interesse og turisterne fra Nordamerika vendte tilbage i rigt mål.

Med en vækst på 2% fastholdt Frankrig sin position foran USA med 69,8 millioner turister og Spanien med 60,7 millioner.

Opgørelsen fra Bank of France viser, at antallet af kinesiske turister er steget med 23,4% og fra Indien med 15,7% til et samlet turisttal fra Asien på 4,5 millioner.

Turisterne havde knap 600 millioner overnatninger sidste år, hvilket er en fremgang på 4,6% i forhold til 2012. Den gennemsnitlige længde af opholdet var 7,1 dage – 2,5% længere end året før. Regeringen skønner, at turismen bidrager med 6,5% af landets bruttonationalprodukt.

Besøgende fra Nordamerika, hvis antal faldt betydeligt under finanskrisen, vender nu tilbage og havde en vækst på 5,8% til 4,2 millioner.

Til gengæld var der mindre nedgange fra lande som Spanien, Brasilien og Japan på grund af økonomiske problemer i landene.