Frankrig vil femdoble hotelskat

fransk hotelHOTELLER: Mens den franske hotelskat i dag er 1,5 euro pr. nat skal den fremover være 8 euro – og 10 euro i Paris, foreslår det franske parlament. De mange ekstra penge skal medfinansiere projekter i Frankrigs infrastruktur.

Godkender det franske senat også den forøge hotelskat, skal besøgende til Frankrig fremover betale hotelskat på 8 euro og 10 i Paris – 60 – 75 kroner.

Roland Heguy, præsident for UMIH, der repræsenterer over 80.000 firmaer i turismesektoren, siger, at de nye afgifter er uansvarlige.