Fredagsstrejker over hele Tyskland

I fredags var strejken koncentreret om Frankfurt, Tysklands travleste lufthavn og hub for den europæiske flytrafik. I går, tirsdag, blev Frankfurt ramt igen, men da havde kabinepersonalets fagforening, Ufo, også udtaget Berlin og München til strejke, skriver epn.dk.

 

I modsætning til de to foregående strejkebølger, bebuder Ufo nu, at den kommende fredagsstrejke kommer til at strække sig over et helt døgn.

 

Strejkerne i fredags og tirsdag tvang Lufthansa til hundreder af aflysninger og skabte problemer for adskillige flyselskaber over hele Europa. Alene tirsdag måtte Lufthansa aflyse 217 af 370 planlagte flyvninger.

 

Kabinepersonalet kræver 5% mere i løn efter tre år uden regulering, mens selskabet tilbyder 3,5% og kræver længere arbejdstid.

Skrevet af Flemming Juul