Fremgang for Europas flytrafik

AirplaneDe europæiske lufthavnes sammenslutning, ACI Europe, har fremlagt den første sammenfattende rapport om trafikken i lufthavnene i første halvår 2013. Rapporten omfatter al trafik fra ruteselskaber, lavprisselskaber og charterflyselskaber.

Den samlede passagertrafik i de europæiske lufthavne havde i halvåret en vækst på 1,8% i forhold til første halvår 2012. I lufthavnene indenfor EU faldt passagertrafikken med 0,2%, mens ikke-EU landene med Tyrkiet, Rusland, Island og Norge i spidsen, havde en dynamisk fremgang på 9,8%.

Olivier Jankovec, generaldirektør for ACI Europe: ”Vores trafiktal viser en ganske svag og gradvis genkomst for de europæiske lufthavne på en baggrund af rekordhøj arbejdsløshed, lave forbrugstal og økonomisk afmatning. På den baggrund er for eksempel Frankrigs planer om højere luftfartsskatter og de belgiske planer om en ny skat på afrejsende passagerer, det vi har mindst behov for”.