Fremgang for Europas hoteller

Hoteller i otte af ti europæiske markeder, der analyseres af TRI Hospitality Consulting havde belægning i september på over 85%.

Dublin toppede listen med 93,7%, takket være European Association for International Education konferencen, og blev fulgt af Zürich med 90,8%, London med 90,2%, Paris med 88,3%, Berlin med 88,1%, Amsterdam og Wien med 88%, Moskva med 85,5%, Milano med 83,7% og Barcelona med 79,3%.

Samtidig har flere af de analyserede destinationer opnået betydelige stigninger på værelsespriserne. Her ligger Paris i spidsen med gennemsnitspriser på 242 Euro – 17% over årsgennemsnittet – men også Amsterdam med 204 Euro og Zürich med 203 Euro overstiger den typiske stigning-

Til gengæld har Londons hoteller på grund af lavere omkostninger haft den bedste profit med bruttodriftsoverskud pr. ledigt værelse på 127 Euro lige foran Paris med 126 Euro, Amsterdam med 117, Moskva med 113 og Zürich med 110 Euro.