Frihedsmuseet rives ned

frihedsmuseetArbejdet med at fjerne resterne af det nedbrændte frihedsmuseum er gået i gang. Museet genopføres på samme sted og med samme emne.

Det nye museum skal danne en mere tidssvarende ramme om formidlingen af Danmarks Frihedskamp på baggrund af museets samlinger, der heldigvis blev reddet fra flammerne.

Med nedrivningen tager Nationalmuseet første skridt på vejen til det ny Museum for Danmarks Frihedskamp 1940-1945. Det bliver en vigtig proces, som vicedirektør ved Nationalmuseet Lene Floris venter sig meget af:

”Kernen i museet er og bliver Danmarks frihedskamp, men samtidig skal Frihedsmuseet have plads til at udfolde sidehistorierne i deres egen ret, og Danmarks frihedskamp skal formidles, så også de unge gribes af historien”.

Hun forventer, at der kan udskrives projektkonkurrence i 2014, og håber, at det nye frihedsmuseum er klar til åbning sidst i 2016 eller i begyndelsen af 2017.