Det hjalp kun lidt, at fly-producenten samtidig kunne meddele, at man øger produktionshastigheden for selskabets 777 på grund af stigende efterspørgsel.
Boeing overvejer lige nu leveringsplanerne for sin 787 på grund af branden ombord på et af fabrikkens test-fly, som førte til grounding af hele test-programmet.
Seattle Times skriver, at forsinkelsen af leveringen af Boeings 787 Dreamliner ventes offentliggjort i juleferien og refererede i øvrigt til andre produktionsproblemer. Artiklen bygger på unavngivne kilder i Boeings produktion, men også på udtalelser fra US Federal Aviation Administration om, at flyet ikke vil kunne opnå godkendelse til interkontinentale flyvninger.
Ifølge Boeing arbejder man her på at finde løsninger, så testflyvningerne kan genoptages.
"Vi arbejder på et revideret program som tager hånd om både de nye problemer og forsinkelserne i produktionen, såvel som genoptagelse af testflyvningerne og certificering af flytypen”, siger Yvonne Leach, Boeing 787 programmets kommunikationsafdeling, som regner med at det er klart indenfor de kommende uger.

STANDBY.DK Nyt om rejser

