Frygtede sabotage mod KLM-fly

KLM-flyet skulle lørdag morgen kl. 6.15 være fløjet fra Linköping til Amsterdam. Men efter to mænd natten til lørdag var trængt ind på lufthavnens område, blev politiets bombehunde tilkaldt. KLM-flyet var det eneste i lufthavnen. Hundene fandt intet alarmerende, men for en sikkerheds skyld valgte KLM, at flyet dels skulle vente næsten 12 timer i lufthavnen og herefter returnere til Amsterdam uden passagerer – de blev ombooket til et andet fly, der senere på dagen skulle til Amsterdam.

 

Frygten for sabotage skyldes, at lufthavnens personale ved klargøringen af det overnattende fly, kunne se, at sikkerhedsplomberinger var brudt. Disse sættes på overnattende fly netop for at sikre, at ingen uvedkommende har været inde i flyet.

 

Kl. 17 lørdag eftermiddag afgik flyet fra Linköping til Amsterdam.

 

Skrevet af Redaktionen