Fuel coaching skal spare brændstof

Det tyske flyselskab uddanner 60 piloter til fuel coaches. De skal gennem økologisk og effektiv flyveadfærd lære at spare kerosin. Efter endt undervisning skal de videregive deres viden til andre piloter på såkaldte fuel efficiency flights.

 

Efter onlineundervisning om teorien kan alle flyselskabets piloter deltage i en fuel efficiency flight og sammen med en fuel coach omsætte deres viden i praksis.

 

Der er flere muligheder for at spare brændstof inden, under og efter selve flyrejsen. For eksempel kan man inden afgang bruge lufthavnens strømaggregat i stedet for at bruge hjælpeturbinen i flyets agterende. Ved landing kan man mindske forbruget ved kontinuerligt at dale. Der er yderligere brændstof at spare, hvis man efter landingen kun benytter en af sine motorer til at rulle fra landingsbanen til sin parkeringspositionen.

 

Fuel coach projektet omfatter tiltag inden for teknik, flydrift, flyveplanlægning og vægt samt lastning. airberlin har sat sig som mål, allerede i 2012 at reducere det specifikke kerosinforbrug til 3,4 liter pr. 100 passagerkilometer. Med en gennemsnitlig levetid på 5 år og et brændstofforbrug på gennemsnitligt 3,5 liter pr. 100 passagerkilometer har airberlin allerede en af de mest effektive flyflåder i Europa.

Skrevet af Flemming Juul