Fuld pilot ville flyve med 274 passagerer

1280px-Srilankan_a340-300_4r-adf_arpBesætningen på et srilankansk fly forhindrede en af piloterne i at flyve, fordi han var beruset, da han fredag mødte på arbejde i lufthavnen i Frankfurt for at flyve hjem til Colombo i Sri Lanka.

Men besætningen på flyet opdagede, at en af piloterne var beruset og fik sat en stopper for hans planer, skriver hessenschau.de

Det oplyses ikke, om det var flyets kaptajn eller styrmand, der angiveligt var beruset.

Om bord på flyet var der 274 passagerer og Srilankan Airlines undskylder på sin hjemmeside for passagerernes problemer: ”Da det ikke har været muligt at få fat på en ny pilot, kunne flyet ikke lette fra Frankfurt som planlagt”, hedder det. En ny pilot skulle først flyves til Frankfurt, før flyet kunne komme afsted.

Ifølge hessenschau.de er piloten suspenderet og passagerne måtte tilbringe en nat i Frankfurt, inden de lørdag, blev fløjet til Colombo af to ædru piloter.