Fuld tilfredshed eller håret tilbage

Hvad med for en stund at skifte strandstolen ved Middelhavet ud med stolen hos den lokale frisør? Ikke alene er det billigere at blive klippet i de populære ferielande, men ofte får man også en oplevelse ud over det sædvanlige.

 

”Går man ind i basaren i Antalya, koster en herreklipning med hårvask beskedne 10 Euro (ca. 75 kr.). Hvis man ellers har modet, indgår der en afbrænding af de mest viltre hår i næse og øren i prisen. Og så bydes man naturligvis på et glas te”, fortæller informationschef i Spies, Torben Andersen.

 

Spies’ guider har tjekket prisen for en herreklipning med hårvask hos den lokale frisør på de mest populære rejsemål:

 

De Kanariske Øer: 12 Euro (89 kr.), Mallorca: 10 Euro (75 kr.), Grækenland: 7-10 Euro (52-75 kr.), Tyrkiet: 10 Euro (75 kr.), Cypern: 10-15 Euro (75-110 kr.), Bulgarien: 120 Leva (31,50 kr.), Portugal:15 Euro (111 kr.), Egypten:    30 Pund (28,50 kr.), Tunesien:10,50 Dinarer (ca. 40 kr.), Danmark: Ca. 100 kr. hos en etnisk frisør – fra 350 kr. i danske strøgsaloner.

Skrevet af Flemming Juul