Fulde kvinder tvang til nødlanding

De fulde kvinder hævdede, at de ville have frisk luft, og det fik dem til at slå en stewardesse med en vodkaflaske og forsøge at åbne flydøren i 10.000 meters højde, skriver eb.dk.

 

Kvinderne på 26 og 27 år gik amok, da de blev nægtet flere drikkevarer ombord på charterflyet, og efter det var lykkedes kabinepersonalet at tvinge kvinderne ned i deres stole, valgte kaptajnen alligevel at sikkerhedslande i Frankfurt.

 

Kvinderne kan nu vente en sigtelse for vold og forstyrrelse af luftfarten med tilhørende krav om en betydelig erstatning.

 

Skrevet af Flemming Juul