Fyn er Fin for Spies

En gang om ugen i skolernes sommerferie er der sendt en Airbus A320 med 177 passagerer til Antalya. På de seks afgange var der sammenlagt kun otte ledige sæder på grund af afbud fra syge gæster.

 

”Vi har altså haft solhungrende fynboer i 99,2% af vores udbudte flystole. Til sammenligning belægger rutefly ca. 75-80% af deres sæder. Ca. 20% af vores fynske gæster valgte i øvrigt det populære All Inclusive koncept”, siger direktør i Spies, Jan Vendelbo.

 

Spies fik sat ekstra gang i salget ved at tilbyde Tyrkiet-rejser fra Odense billigere end tilsvarende rejser fra

Billund.

 

”Nu går vi i gang med planlægningen af næste sommer, og der har vi også Odense i tankerne. Intet er endnu på plads, men både Mallorca og Tyrkiet er inde i billedet. Og så overvejer vi eventuelt at gøre den fynske sæson længere”, siger Jan Vendelbo.

Skrevet af Flemming Juul