Fyr strejkende flyveledere

Der er lagt op til generalstrejke i Spanien, og det har fået flyvelederne til at bebude en nedlæggelse af arbejdet på samme måde, som det skete med flyvelederne i Frankrig i sidste uge.

 

Iberia har oplyst, at man regner med at kunne gennemføre 35 procent – især langruterne – mens Ryanair kun tager passagerer med i dag med håndbagage. Der bliver ikke nogen indskrivning af bagage.

 

Samtidig har Ryanair sendt en opfordring tilk EU’s transportkommissær om at give arbejdet frit til andre flyveledere, for eksempel fra nabolandene. Flyveledernes monopolstilling i de enkelte lande bør ophæves.

 

Fyr dem, ligesom præsident Ronald Reagan gjorde i begyndelsen af 80’rne med de strejkende flyveledere, lyder opfordringen.

 

Den amerikanske præsident tog konsekvensen af en langvarig faglig kamp. Fyrede alle strejkende og indkaldte folk fra fridage og ferie. De fik lov at blive, blandt andet med masser af overarbejde. De strejkende kom aldrig tilbage.

 

Skrevet af Ejvind Olesen