Georgien vil satse på turisme

Tbilisi, Georgien.

Tbilisi, Georgien.

Med en konference for rejse- og turistbranchen i Tbilisi fra den 26. til den 28. juni, vil Georgiens turisme berette om de eksisterende muligheder for at besøge landet ved Sortehavet.

Konferencen arrangeres af studerende på Amsterdams Universitet for Anvendt Videnskab, Kaukasus Universitet og International Black Sea University med det formål at øge kendskabet til Georgiens kultur og fremme den lokale turisme for at sikre økonomisk udvikling.

Georgiens Turisme Konference byder på oplæg fra ledende branchefolk og turismeeksperter fra universiteterne, samt presse og rejsebranchefolk fra en række europæiske lande, som Holland, Belgien og Tyskland, der får lejlighed til at diskutere mulighederne for vækst for Georgien som turistdestination.

Omfattende undersøgelser, der er gennemført af de deltagende universiteter, bliver fremlagt for deltagerne.