Øget vækst for Norwegian

Passagertallet nåede i månedens løb op på lige knap en million, da 150.770 flere fløj med Norwegian end i december sidste år. Det svarer til en vækst på 18%, skriver epn.dk. Cabin factor holdt sig stort set uændret på 76% selv om selskabet det seneste år har øget sædekapaciteten med 34%. 

Ifølge selskabets topchef, Bjørn Kjos, får selskabet i år leveret 15 nye fly af den nye type, som er indrettet med elementer fra Boeings kommende Dreamliner. 

Selskabet gennemførste 97,9% af de planlagte flyvninger og 63,2% afgik til tiden. Punktligheden blev påvirket af flyvelederstrejke i Spanien og svære vejrforhold og lukkede lufthavne.

Skrevet af Flemming Juul