Gidsler er flyttet til Sudan

Gidseltagerne, der har bortført 19 udlændinge og egyptere i det sydlige Egypten, har bragt dem til et ukendt sted i nabolandet Sudan.

Egyptens turismeminister, Zuhair Garana siger, at de 19 gidsler efter de seneste informationer skulle befinde sig et ukendt sted i Sudan, skriver politiken.dk.

Forskellige kilder oplyser, at den egyptiske regering fortsat forhandler med gidseltagerne, mens andre kilder afviser, at der skulle være forhandlinger i gang, men der er enighed om, at der har været kontakt og at der kræves godt 30 mio. kr. i løsepenge.

11 af gidslerne er udlændinge fra Italien, Tyskland og Rumænien, mens resten er egyptere. Der er ikke skandinaver blandt gidslerne, som var på udflugt i den egyptiske ørken, hvor der tidligere har været overfald på turister.

 

Skrevet af Flemming Juul