Givskud Zoo indvier dinosaurpark

b2172d_GIVSKUDZOO_Dinosaur_Tyrannosaurus_rex_web.jpgI morgen, lørdag, åbner Zootopia Dinosaur Park, hvor parken præsenterer 26 dinosaurer fordelt på 17 arter, alle i naturlig størrelse – blandt andet verdens største dinosaur, en Argentinosaurus på over 40 meter.

”Vi er sikre på, at vores gæster vil synes, at dinosaurerne er spændende, og at det er fascinerende at stå ansigt til ansigt med modeller af gigantiske dyr, som man kun har set i bøger og på film,” siger direktør Richard Østerballe. ”Der er både langhalse, trehorn, flyveøgler og store rovdinosaurer. Nogle af modellerne kan bevæge sig og sige lyde, og de virker meget levende”.

Verdens største dinosaur, Argentinosaurus, er lavet så stor, som den formodes at have været – hele 40 meter lang. Også Tyrannosaurus Rex og den farlige Allosaurus kan man se i fuld størrelse – endda placeret i skovomgivelser, hvor det ser ud som om, de venter på bytte. Gåturen forbi de 17 dinosaur-arter er 350 meter og tager gæsten på en 155 millioner år lange rejse fra den ældste til den yngste dinosaur.

Alle Givskud Zoos nulevende dyr er selvfølgelige også klar til at få besøg i påsken, og der er mange dyreunger rundt om i parken. Girafferne, zebraerne, mangusterne og flere af de andre afrikanske dyr har fået unger. I de kommende uger er der med sikkerhed flere på vej.