I Europa falder priserne mest i Dublin, Zürich og Milano, fremgår det af en undersøgelse som
rejsebureauet Hogg Robinson Group har gennemført blandt sine businessgæster verden over. De er blevet spurgt, hvad de rent faktisk har betalt for et hotelværelse i årets første to måneder. Konklusionen er klar. Værelsespriserne i lokal valuta falder kraftigt i stort set alle storbyer i hele verden, skriver Dagens Næringsliv
Indiske Mumbai topper taberlisten. Der kostede det ved nytår sidste år ca. 18.000 rupies pr nat for et værelse på et fullservicehotel. Nu er prisen knap 13.500 rupies. Abu Dhabi ender på toppen af listen over verdens dyreste hotelbyer for øjeblikket – foran Moskva, Doha og New Delhi.
Abu Dhabi er ene om at komme med kraftigt forøgede priser på dagens hotelmarked. Hotellerne i resten af verdens storbyer oplever prisfald. Ser man på de europæiske hovedstæder er prisfaldet mindst i Bruxelles – minus 4%, London – minus 5% og Frankfurt minus 6%. Pariserhotellerne får 8% mindre for værelserne og Madridhotellerne 11% mindre.
I Norden topper Stockholm listen med et prisfald i svenske kroner på 13%. Hotellerne i København får 8% mindre og i Oslo har HRGs kunder betalt godt 4% mindre for hotelværelset i årets første måneder sammenlignet med sidste år.