God passagervækst for Norwegian

norwegian2.195.037 fløj med Norwegian i marts. Det er en stigning på 27%. Belægningen var på 87,9%, hvilket er en fremgang på 3,7 procentpoint.

Trafikudviklingen skal ses på baggrund af, at skandinaviske piloter i datterselskabet Norwegian Air Norway strejkede. Desuden er tallene påvirket af, at hele påsken i år faldt i marts.

RPK steg med 27%, mens ASK steg med 21 procent denne måned: ”Stadig flere virksomheder bliver opmærksomme på, at det er muligt at få flyrejser med høj kvalitet til en lav pris og gennemgår deres rejsepolitikker for at reducere omkostningerne. Derudover fortsætter passagerudviklingen på langruterne, hvor vi stadig udvider”, siger Norwegians adm. direktør Bjørn Kjos.

Norwegians flådefornyelse fortsætter med levering af 21 fabriksnye fly i 2016. Tre Boeing 737-800 blev leveret direkte fra fabrikken i Seattle i marts. Med en gennemsnitsalder på 3,6 år er Norwegians flyflåde blandt de mest moderne og miljøvenlige i Europa.