Golf i tre verdensdele

Rejsearrangøren tilbyder i sit nye program golf i tre verdensdele – både individuelle rejser, grupperejser og matchture til Europas største golfområder på Costa del Sol og Mallorca, tyrkiske Belek og Portugals Algarvekyst.

 

”Men De Kanariske Øer – Gran Canaria, Tenerife og Fuerteventura – er kommet godt med, efter at der er anlagt mange nye baner”, siger Bravo Tours adm. direktør, Peder Hornshøj.

 

Egypten er med for første gang med baner ved Det Røde Hav, mens De Forenede Arabiske Emirater, hvor Bravo Tours den forgangne vinter startede med golf i Dubai og Ras al-Khaimah, byder på baner i verdensklasse.

 

Bravo Tours har egne charterfly fra Billund og København til Emiraterne fra oktober til april, og rejsen var så

stor en succes, at man er nødt til at tage sæder ud af flyene for at få plads til flere golfbags.

 

Golf kan kombineres med for eksempel safari i lande som Kenya, Sydafrika og Thailand.

Skrevet af Flemming Juul