Grækenland betaler næste askesky

Det græske udspil kommer i forlængelse af, at det gældsplagede land for nylig var plaget af voldsomme politiske uroligheder. Garantien kommer fra den græske turistminister, Pavlos Geroulanos. Han sagde på pressemøde i Athen:
“Vi garanterer at betale for udenlandske turisters ekstra udgifter til overnatning og bespisning, hvis de rammes af problemer pga. en ny vulkansky.”

Et ud af fem jobs i Grækenland tilskrives turisme og landets politiske kaos har dybt påvirket antallet af udenlandske turister.

Men danske Apollo Rejser, ifølge egne oplysninger største arrangør af rejser til Grækenland, sælger i dag lige så mange rejser til Grækenland som i 2008.

”Salget af rejser til Grækenland er ikke gået i stå. Apollo tilbyder 60.000 sommerrejser til de græske øer denne sommer. Sidste år solgte vi færre rejser – også til Grækenland, pga finanskrise. Men i år er salget af rejser til Grækenland på niveau med 2008, vores hidtil bedste år,” siger Rikke Koks Andreassen, PR-chef hos Apollo.

Skrevet af Henrik Baumgarten