Grækenland lammet af strejke

Årsagen er, at den græske regering netop har fremlagt nogle af sine planer for ’tilpasning’ af landets økonomi, som er en udpræget bundskraber indenfor EU.

 

I morgen mødes EUs økonomiske ministre i Bruxelles for at drøfte, hvad der kan gøres for at løfte medlemslandet ud af sit økonomiske morads, men indtil da demonstrerer de offentligt ansatte i landet deres utilfredshed med regeringen og dens spareplaner.

 

Fagforeningslederne fastholder, at strejken kun skal vare i 24 timer, men advarer om, at der lokalt kan opstå yderligere strejker udenfor fagforeningernes kontrol.

Skrevet af Flemming Juul