Grønne skove er guld værd

En snoet kyst, grønne skove og barsk hede er ikke bare smuk natur.

Flere eksperter er enige om, at den smukke natur kan blive nøglen til at hente flere turister til Danmark og skabe både omsætning og flere arbejdspladser, skriver politiken.dk

 

Turister er interesseret i at plukke svampe, finde østers, tage på sælsafari eller få udlagt smukke ruter på GPS’en – og de er villige til at betale for hjælpen til at finde den attraktive natur.

Ifølge Flemming Just, der er leder af Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter ved Syddansk Universitet, er der er et voksende marked for naturturisme både blandt danske og udenlandske turister – ikke mindst blandt tyskerne.

 

Han understreger, at det kræver professionalisme og høj kompetence at udnytte de nye muligheder.

VisitDenmarks adm. direktør Dorte Kiilerich finder at naturturisme er et oplagt emne for produktudvikling af den danske turisme.

 

Skrevet af Flemming Juul