Grænse for druk på flyrejsen

skålTravellink har i undersøgelsen Flights of the Future spurgt 6.800 europæere, heraf 1.000 fra de nordiske lande, spurgt til de flyrejsendes ønsker om forbedringer.

”Vores undersøgelse viser, at alkoholindtag er det, som flest rejsende er negative overfor”, siger direktør Torben Nygaard, Travellink Danmark. ”Tilsvarende lægger de vægt på sikkerhed og komfort. Men de er også meget prisbevidste. Et flertal vil ikke betale mere for ekstra plads eller ekstra service”.

74% af danskerne ønsker en form for begrænsning af alkoholindtaget i flyet. 40% ønsker en grænse på to genstande. 15% ønsker totalforbud. Længere mod syd i Europa ønsker dobbelt så mange et totalforbud. Til sammenligning ønsker 31% af spanierne og 35% af italienerne et totalforbud. 26% af danskerne mener ikke, der skal indføres regler for alkoholindtaget.

Seks ud af ti danskere vil gerne bruge tiden på foredrag og information om rejsemålet. 50% vil gerne have et lille sprogkursus på vej til destinationen. 40% vil gerne deltage i konkurrencer. 30% vil gerne have mulighed for at blive frisket op før landingen.

40% efterlyser bedre wifi på flyet. 30% er tilfreds med skærmen i sæderyggen. 10% foretrækker at læse eller sove på turen.

På nej tak-listen står underholdning leveret af flypersonalet, speed dating på flyet og baby-sitting.

Hver tredje dansker vil betale mere for ekstra benplads. 60% ønsker ikke mere benplads. Et legeområde er OK med danskerne, hvis det er adskilt fra de andre passagerer.

13% af danskerne vil gerne betale for en privat kabine til en hyrdetime med deres udvalgte. 50% siger dog nej tak til den mulighed.