Grønland vil have ny lufthavn

800px-Ilulissat_Airport,_GreenlandFor at sætte skub i turismen ønsker landsstyret en ny lufthavn ved Grønlands største turistby, Ilulissat. Prisen på knap en milliard kroner skal finansieres af private investorer. PKA og Sampension er interesseret.

I dag kommer rejsende til Grønland via den største lufthavn i Kangerlussuaq og i mindre grad via Narsarsuaq. Herfra flyver eller sejler de videre til andre byer.

Konsulenthuset COWI, har undersøgt sagen, og amalysen viser, at en udbygning for 950 millioner kroner af indenrigslufthavnen i Ilulissat til en international lufthavn med en 2.800 meter landingsbane mod de nuværende 900 meter i løbet af nogle år giver en årlig samfundsøkonomisk gevinst på 3,4 milliarder kroner, skriver business.dk.

Skal der gang i turismen vil byggeri af nye hoteller og en havn til krydstogtskibe være afgørende. Den økonomiske vækst på 3,4 milliarder forudsætter, at antallet af udenlandske flyturister fra Europa og USA, til Ilulissat stiger med 100.000 i forhold til de 37.000 i 2013.

Ifølge VisitGreenland, kommer der i disse år omkring 50.000 turister årligt til Grønland. Landsstyret ønsker gang i turismen og vil i dialog med potentielle danske og udenlandske investorer. Målet er at få investorer til at finansiere, bygge og drive infrastrukturprojekter, herunder en stor lufthavn, skriver business.dk.

Danmarks største pensionskasser, PKA og Sampension siger om projektet: ”Det lyder interessant. Vi vil gerne kigge på projekter og har allerede erfaringer med lange kontrakter med danske kommuner og regioner om at investere i, bygge og drive OPP-projekter”, siger Peter Damgaard Jensen, adm. direktør i PKA.

”Endnu har vi ikke drøftet projekter i Grønland, men ved bl.a. at sikre os samarbejde med de rigtige entreprenører, kan vi også gennemføre projekter i Grønland. Før vi går ind i et projekt, skal vi dog være sikre på, at Grønlands Selvstyre er villigt til at betale en løbende forretning over f.eks. 20 år for at finansiere, bygge og drive et projekt”.

x

Læs Også

Turismenyheder.dk skriver

Hotellers indtjening presset – Rygepolitik på skilte overalt – Tivoli fik overskud – Kulturforlig på plads – Arne Jacobsen i Kolding – Eminem i Parken

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.