Højere skat for krydstogter på St. Thomas

Krydstogtindustrien spiller en helt afgørende rolle for økonomien på St. Thomas – på helt store dage kan der være mellem 12.000 og 14.000 krydstogtgæster på øen, og det virker i sig selv skræmmende på mange.
Ikke desto mindre kæmper rederierne om kajplads på de rigtige tidspunkter, ligesom verdens to største skibe i den kategori, Oasis og Allure, kan komme til kajs.

Ifølge The Virgin Islands Daily News kommer der nu en ekstra dollar pr. passager oveni, og yderlige en stigning på 2,50 dollar følger i nær fremtid. Alligevel når man ikke helt op på de 15 dollar, som ofte er taksten for at anløbe en havn i Caribien i de mest populære områder.
Det bliver jo til penge, når man tænker på Oasis med helt op til 6.000 passagerer.

Den ene dollar taksten nu går op vil give rederierne lov til at holde deres kasinoer åbne, hvis de ønsker det, mens skibet ligger i havn. Den vil give ca. to mio. dollar ekstra til øens indtægter på årsbasis.

Måske ØK, som i sin tid byggede kajanlægget, ville have fortrudt i dag, at man i sin tid solgte til lokale fonde.

 

 

Skrevet af redaktionen