Højhastighedsbaner vinder frem

Portugal er i færd med at lægge højhastighedsspor ind mod grænsen til Spanien. Med etablering af nye spor på spansk side vil det give en rejsetid mellem hovedstæderne Madrid og Lissabon på to og en halv time. Strækningen åbner for trafik om tre år.

Det land, der har ubestridt mest højhastighedstrafik i Europa er Frankrig og der lægges der fortsat nye højhastighedsspor. Ligeså i Tyskland, Sverige, Rusland, Italien, Tyrkiet, Holland, Belgien og Tyrkiet. Hurtigst går byggeriet i Spanien. I år overtager spanierne førstepladsen som landet med flest kilometer højhastighedsbaner i Europa.

Samtidig med etableringen af nye, rene højhastighedsbaner, bygger de samme lande også nye baner hvor togene kan køre mellem 180 og 250 kilometer i timen.

Skrevet af Flemming Juul