Højmark Rejser kriseramt

Underskudet skal sammenholdes med, at virksomheden sidste regnskabsår havde et overskud på 8,2 millioner kroner og den alvorlige nedgang har betydet, at selskabets egenkapital på 14 millioner kroner er væk og figurerer negativt med over en halv million kroner i seneste regnskab, skriver epn.dk.

 

I revisorkommentarerne hedder det blandt andet at hele egenkapitalen er tabt og at ledelsen forudsætter tilførsel af ny kapital. Og det er sket ved, at holdingselskabet bag Højmark Rejser har tilført mindst 5,7 millioner kroner, hvilket ifølge adm. direktør John Andersen har dækket årets underskud. Størrelsen af kapitaltilførslen oplyses dog ikke.

 

Tabene stammer især fra valutakursreguleringer og fra svigtende salg i Sverige, hvor Højmark driver datterselskabet Lion Alpin. Også de danske datterselskaber Winther Rejser og Clikski havde tabt hele egenkapitalen ved regnskabsårets slutning.

 

Højmark Rejser regner med overskud i indeværende regnskabsår på basis af et reduceret udbud af rejser, der er reduceret fra 36.000 sidste sæson til 30.000 i denne sæson.

 

Skrevet af Flemming Juul