Hærværk mod 26 biler

Parkeringsområdet ved Billund Lufthavn er i nat blevet hærget af fem 17-20 årige fra Odense. De har begået groft hærværk mod 26 biler, har været ude at køre i nogle af dem og tømt andre for værdier, skriver Vejle Amts Folkeblad ifølge jp.dk.

 

De fem blev anholdt, da politiet pludselig dukkede op. Hærværket fandt sted på det parkeringsområde, der er overvåget, og ifølge lufthavnsdirektør Jørgen Krab Jørgensen viser episoden, at overvågningen virker, for politiet kom hurtigt til stede og kunne anholde alle hærværksmændene.

 

Parkeringsområdet overvåges både med video og af vagter, som patruljerer i området.

 

Skrevet af Flemming Juul