Halloween er irsk

3a9a81_original_1411385785Der er angiveligt ikke noget bedre sted at opleve Halloween med al dens mystik og overtro end i det åndelige hjemland.

Overalt i de irske byer vil man støde på Halloween-inspirerede udsmykninger og aktiviteter. Når de årlige festivaler, parader og karnevaler får stemningen – og kistelågene – til at løfte sig, er landet, hvor det begyndte, det rette sted at befinde sig.

Halloween siges at være den ældste hedenske fest i Irland. På gælisk irsk kaldes højtiden ’Samhain’, og oprindeligt markerede den, at de lange vinternætter satte ind.

Den blev også kaldt ’Det Keltiske Nytår’ og var kædet sammen med de døde og ’det hinsides’. Når man tændte bål, var det ifølge traditionen for at byde de venligtsindede ånder velkommen, og man skræmte de onde ånder væk ved at iføre sig kostumer og masker.

Det mest ikoniske symbol på Halloween er lygtemanden – det udhulede græskar med lys i – men i det gamle Irland brugte man udhulede roer.