Harme i Rom over hotelskat

Fra her i januar er der indført en hotelskat i Rom, som beløber sig til 1,50 dollar pr. nat fra turisthoteller og op til 4,50 dollar på luksushoteller.

 

Det er hverken Rom eller hotellerne blevet populære på.
”Harmen er stor, ” skriver britiske Guardian. Ikke mindst fordi så meget andet flyder i den italienske hovedstad. Ulovligt parkerede biler, skrald der ikke bliver afhentet, og masser af lommetyve, beretter avisen. ”Og så tillader man sig at tage en hotelskat,” som en gæst udtaler sig.

”Vi er ikke stolte af det her, ” siger formanden for Roms hoteller, Guiseppe Roscioli. Nogle italienske gæster nægter at betale.

European Tour Operators har også protesteret, fordi de betaler forud, og nu opkræves deres gæster et ekstra beløb ved afrejsen.

Noget som især harmer, er, at børn fra 10 år og op også skal betale afgiften.

Skrevet af redaktionen