Hash-hunde ikke gode nok

Tolderne ved lufthavnen Narita i Japan ville afprøve deres egne narkotikahunde, så en toldchef plantede hash i en passagers bagage, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den rejsende, som ankom til lufthavnen fra Hong Kong, anede ingenting om toldernes forsøg, og det skulle vise sig, at de japanske hashhunde ikke var så gode, som tolderne havde forventet.

Narko-bagagen forsvandt i mængden, og uventet fik passageren en mildt sagt noget speciel souvenir.

Ifølge en officiel talsmand for lufthavnen beder toldevæsenet nu rette vedkommende om at returnere hashen når den bliver fundet.

Skrevet af web-redaktionen