Havfrue på ferie i Shanghai

Hun skal næste år en tur til ’Kejseren af Kinesiens land’ og være med til at repræsentere Danmark på verdensudstillingen i Shanghai, skriver politiken.dk.

 

Den lille Havfrue ejes af København, og her har borgerrepræsentationen ved en afstemning med 36 stemmer for og 12 imod godkendt rejsen til Riget i midten.

 

Rejsen skal vare i otte måneder fra april næste år og får en central plavering i et basin midt på den danske udstillingsstand. Der bliver ganske livligt og hjemligt omkring havfruen, for i nærheden kan man svømme i vand fra Københavns Havn, eller køre en tur på en af de københavske bycykler.

 

Figuren blev skabt af billedhugger Edvard Eriksen i 1913 og nu diskuteres det i branchekredse hvad der skal være på hendes sten, mens hun er bortrejst, og om det får nogen indflydelse på tilstrømningen af turister til København.

Skrevet af Flemming Juul