Havfruebesøg glæder i Kina

Nyhedsbureauer og folk på gaden i Kina tager kærligt imod Edvard Eriksens statue, som skal med på verdensudstillingen i Shanghai næste år. H.C. Andersens eventyr og havfruen hører til blandt de bedst kendte i Kina, skriver jp.dk.

 

Beboere i Beijing ved ikke meget om Danmark – lige bortset fra H.C. Andersen og Den lille Havfrue, der betragtes som selve symbolet på Danmark, beretter de.

 

Medvirkende til kendskabet til eventyrdigteren og hans værk er, at H.C. Andersens eventyr var blandt de få skrifter, som ikke blev forbudt under kulturrevolutionen, og derfor ar blandt de historier, de fleste kinesere kender og stadigt lærer at kende, da eventyrerne er standardlæsning i Kinas skolesystem.

 

Den lille Havfrues ankomst til Kina ventes at blive en stor begivenhed i de kinesiske medier, der har fulgt sagen tæt.

Skrevet af Flemming Juul