Hawaii frygter turisttab for mange millioner.

Flere hoteller har lukket på grund af skader. To store hoteller som Four Seasons Hualalai og Kona Village Resport er lukket indtil videre, men nu ser turistorganisationeren et lille lys i, at krydstogtskibet Pride of America igen vender tilbage.

En meget stor periode for japanske gæster på Hawaii er Golden Week, der følger japanske helligdage sidst i april og først i maj betyder normalt 25 procent flere japanere end resten af året. Nu tyder alt på stribevis af aflysninger, fordi japanerne hverken har økonomi eller mod til at tage på nogen ferierejse i den kommende tid.
”Det her bliver en ordentlig nedtur for os. Vi har kun lige set begyndelsen, ” siger direktør David Uchiyama fra Hawaii Tourism Athority.

Han noterede ellers på et pressemøde, at den hårde vinter i Nordamerika netop har betydet 10 procent flere amerikanere de seneste måneder. Men også fra USA strømmer annulleringer nu ind, af frygt for et japansk udslip af radioaktivitet båret af vinden til Hawaii.  Der er kun en yderst teoretisk risiko, men nok til at gøre amerikanerne nervøse på samme måde, som de afbestilte rejser til hele Europa efter Tjernobyl katastrofen.

 

Skrevet af redaktionen