Helte-pilot takkede af

Sullenberger fløj i går, onsdag, efter 30 år hos US Airways og dets forgænger sin sidste flyvning – netop med sin andenpilot fra den kontrollerede landing på Hudson-floden, Jeff Skiles.

 

Hans afskedsflyvning landede i US Airways’ hovedbase, Charlotte i North Carolina.

 
Alle 150 passagerer på US Airways flight 1549 overlevede flyets landing på Hudson-floden, efter flyet kort efter start fra New York’s LaGuardia-lufthavn blev ramt af gæs på dets tur mod Charlotte.

 

Siden den berømte flyvning har Sullenberger givet vidnesbyrd for USA’s kongres om sikkerhed for piloter og skrevet bogen, "Brace for Impact."

Skrevet af Redaktionen