Herregårds-golf

Det gælder Gyldensteen Golf ved Bogense, Ledreborg Palace Golf ved Lejre, Lyngbygaard Golf ved Århus og Stensballegaard Golf ved Horsens, som har  besluttet at knytte medlemmerne tættere sammen og udnytte de strategiske muligheder, der ligger i tilknytningen til gamle herregårde.

 

En række markedsføringstiltag er under forberedelse, og allerede nu nyder medlemmer i de respektive klubber godt af det nye samarbejde, idet de kan gæstespille gratis på de fire baner.

 

Fælles for Four Manors er, at golfanlæggene er placeret i sammenhæng med de gamle herregårde, som hver især er et lille stykke danmarkshistorie. De markante, historiske bygninger og naturområderne omkring dem bidrager visuelt og med det historiske islæt til en helt særligt stemning. Og det giver unikke muligheder i markedsføringen.

 

De fire baner er designet af internationale arkitekter – Line Mortensen tegnede Gyldensteen, Nick Faldo Ledreborg, og von Hagge både Lyngbygaard og Stensballegaard. De fire klubbers medlemmer kan folde sig ud på to 27 hullers baner og to 18 hullers baner samt træningsfaciliteter, par 3 baner og i eksklusive og unikke klubhusfaciliteter med restauranter.

Skrevet af Flemming Juul