High Tec hos easyJet

easyjet dronerDet britiske lavprisselskab tester droner for at udføre sikkerhedsinspektioner af selskabets fly. Dronerne scanner flyet for at opdage eventuelle skader fra f.eks. lyn eller fugle.

Dronen er udrustet med et højopløsningskamera som angiveligt er lige så præcis som det menneskelige øje. Kameraet lokaliserer, hvor det selv befinder sig ved brug af lasersensorer.

Man forventer, at dronen hurtigt sporer eventuelle fejl, så opholdet i hangaren bliver kortere. Ifølge projektleder Mark Bunting kræves der normalt en hel del personale for at inspicere sikkerheden på et fly, som blandt andet forudsætter personale på et stillads, der skal flyttes så hele flyet kan inspiceres.

easyJet regner med, at den nye teknologi reducerer hangartiden fra dage til timer.

Samtidig tester easyJet 3D-printning af reservedele. Det er både hurtigere og billigere end at få dele fra flyproducenten. Indvendigt sker der dagligt skader på dele som armlæn, sidepaneler og andre plasticdele. De mest berørte dele scannes, så der kan laves prototyper til senere 3D-printning.

Også nye motorer får dele, som kan printes med 3D-teknologi.