Hospitalsklovn fik drømmerejse af kronisk syg dreng

Hospitalsklovn Lulu sammen med Patrich og lillebror Jannich.

6.000 deltog i Falk Lauritsen Rejsers julekonkurrence, hvor det gjaldt om at nominere en helt særlig ven til et rejsegavekort på 20.000 kr. Det blev hospitalsklovnen Lulu, som er på H.C. Andersens børnehospital – Odense Universitetshospital som løb med den store pris.

Lulu blev indstillet af Annika Grænse, hvis ni-årige søn Patrich har en immundefekt og derfor er på hospitalet en gang hver måned. Det har han været, siden han var to år.

”Lulu har enorm stor betydning for min søn og hele vores familie. Hun skaber glæde og tryghed, fjerner fokus fra det ubehagelige ved sygdommen, påvirker min søns humør i rigtig positiv retning og er med til at gøre hospitalsbesøgene til en meget bedre og mere behagelig oplevelse for ham. Hendes indsats og betydning er uvurderlig, og derfor var der ingen tvivl for os om, at vi ville indstille hende til denne drømmerejse, da lejligheden bød sig”, fortæller Annika Grænse.

Også Falk Lauritsen Rejsers direktør, Søren Falk Lauritsen er glad for udfaldet:

”Der har været rigtig mange gode og egnede kandidater imellem, men der er ingen tvivl om, at hospitalsklovnen Lulu er en fortjent vinder, og vi har stor respekt for det enormt betydningsfulde arbejde, som hospitalsklovnerne udfører på hospitaler rundt om over hele landet”.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.